Hundefrisøren Horsens

Hos Hundefrisøren kan vi tilbyde klipning, trimning, vask af hunde, negleklip, pluk af øre og meget mere.
Vi lægger vægt på personlig service og rådgivning og vi arbejder på en positiv dialog med hundeejerne så vi sammen kan finde den bedste løsning til netop din hund.
Vi er medlem af Landsforeningen for Hundesoignering, hvor vi holder os ajour med udviklingen og deltager i forskellige kurser.August 2012.

Min søster Helle og jeg åbnede i december 1983 Hundefrisøren, her i Havneallé. Helle havde haft salon i Horsens siden 1971, henholdsvis i vores fars dyrlægeklinik på Mølletoften og senere på Nordlystvej.
Jeg blev i 1974 ansat som veterinærsygeplejeelev på Vejle Dyrehospital, hvor alle elever lærte at klippe og trimme. I 1976 overtog jeg så salonen på dyrehospitalet og drev den frem til 1983. Fra 1983 – 1990 var Helle og jeg fælles om salonen her på Havneallé. I august 1990 døde Helle pludseligt og i årene fremover var jeg alene på salonen, indtil august 2009 hvor min datter Natalie startede, som elev her på salonen. Natalie er udlært Hundefrisør pr. 1. August 2012.